Cph Volunteers lancherer Månedens Film og Månedens Koncert 

I tirsdags kunne Cph Volunteers for første gang byde deres medlemmer på Månedens Film med gratis biografbilletter til Susanne Biers nye film 'Hævnen' i Dagmar biografen.
På søndag den 5. september lancherer vi tilmed Månedens Koncert for frivillige medlemmer i korpset - denne gang i form af gratis koncert med svenske Melissa Horn på spillestedet Bremen.

Andre sociale medlemsarrangementer følger, hvor medlemmer i frivilligkorpset i september måned kan deltage i arrangementet Streetheart - en rundvisning om gadekunst på Vesterbro.




Cph Volunteers runder 900 medlemmer



Efter en fuldt pakket eventkalender i sommer og tidligt efterår, følger Cph Volunteers med udviklingen i de mange arrangementer og runder 900 medlemmer.


Vi glæder os til at møde de nye medlemmer som både har mulighed for at deltage i konfliktløsnings- og førstehjælpskursus når de skal ud og hjælpe til på de mange events i efteråret til blandt andet CPH Moves, Nordic Music Days, Buster, EID, Cph Talks, Nordisk Ministerråd og WOMEX.
 




Cph Volunteers på Worlds Greatest Catwalk


I lørdags, den 14. august var ikke mindre end 45 frivillige fra Cph Volunteers aktive under Copenhagen Fashion Week på Verdens Længste Catwalk, som gik fra Rådhuspladen til Kongens Nytorv – i alt 1,6 km med flere hundrede designeres bud på efterårets tendenser. Både unge modeller og kendte danske skuespiller og musikere, heriblandt Peter Frödin, Ellen Hillingsø, Szhirley, Laura Christensen m.fl, tog turen ned at catwalken, der dog i sidste ende blev en smule ramt af regnvejr.
Vi har lagt billeder fra eventen op på facebook, og takker de frivillige for stort engagement både fra zoneledere med det gode overblik langs catwalken, og de smilende værtinder der poppede lækker champagne op for de kendte i V.I.P. området.

 




Ny medarbejder på Cph Volunteers


Fredag d. 13. august startede Sophie Bech som media assistent på Cph Volunteers. Sophies primære arbejdsopgaver bliver video- og billeddokumentation samt opdatering af hjemmesider.

Sophie glæder sig til at hilse på de frivillige til blandt andet CPH moves, Nordic Music Days og Copenhagen Talks.
 




Travl sensommer

 

Vi glæder os til august og september måneder da vores kalender er propfuld med events! De allernyeste som vi skal samarbejde med er samtalefestivalen Copenhagen Talks og Nordic Music Days som tilbyder københavnerne det allernyeste nordiske klassiske musik.

Den sidste weekend i august byder på skørt streetsport og sæbekasseløb med CPH Moves og i september fejrer vi afslutningen af fastemåneden Ramadan på Eid-Festival og ser alverdens børne- og ungefilm på filmfestivalen Buster.



Få bevis på dit frivillige arbejde!


Det er blot halvanden måned siden vi kunne bringe nyheden om medlem nummer 700. Nu kan vi fortælle at vi har rundet 800! Der skal lyde et stort velkommen til alle de nye medlemmer, som vi håber vil få mange gode oplevelser i forbindelse med deres medlemsskab af Cph Volunteers. :)
 
Udviklingen er gået stærkt for Cph Volunteers! Siden den enorme udfordring under COP15, har vi udviklet korpset, og mange nye tiltag er lanceret.
 
Nu kan du få deltagerbevis på dine opgaver!
På det moderene dynamiske arbejdsmarked betyder fritidsaktiviteter og kompetencer ud over de rent faglige mere og mere. På den baggrund tilbyder vi nu, at udstede deltagerbeviser på de opgaver, som frivillige fra Cph Volunteers har udført. Deltagerbeviset udstedes af sekretariatet, og indeholder oplysninger om hvilken event den frivllige har deltaget i, og hvilke opgaver der er løst.
 
Deltagerbeviset udstedes ved henvendelse til sekretariatet, og fremsendes via e-mail i pdf format.




Cph Volunteers har snart fødselsdag!


Cph Volunteers fylder ét år her i juni måned og det har vi tænkt at fejre med en sommer- og fødselsdagspicnic i Frederiksberg Have søndag den 13. juni fra kl. 12-14!

Vi mødes på plænen bagved statuen af Frederik d. 6. ved hovedindgangen ved Frederiksberg Allé.


Medbring egne drikkevarer og tæppe, så sørger vi for en let frokostbuffet. Da Cph Volunteers er blevet en stor del af mange medlemmers hverdag, må alle i dagens anledning tage et familiemedlem eller en ven med.

OBS! Dette er en medlemsarrangement!
Tilmelding:
Send en mail til info@cphvolts.dk og husk at angive hvis I kommer to.

****
Udover fødselsdagen, er der også andet at fejre - nemlig er vi meget tæt på at være 800 medlemmer og vi er godt i gang med at fylde den anden halvdel af året med spændende events og opgaver...




Har vi din rigtige adresse?
 

Hvis du er flyttet siden du meldte dig ind i Cph Volunteers er det vigtigt, at du sender os din nye adresse til info@cphvolts.dk, så vores database er opdateret. Det gælder også hvis du har fået nyt mobilnummer.



Cph Volunteers har over 700 medlemmer!



April har begyndt rigtig godt for Cph Volunteers - nemlig er vi kommet op på over 700 medlemmer! Forhåbentligt er det vores glade plakater som man kan se rundt omkring i København som har gjort folk opmærksomme på os.

Og den er ikke den eneste gode nyhed vi har til jer - vi er nemlig i gang med at finpudse samarbejdsaftalen med Copenhagen Jazz Festival. Mere detaljer om det følger snart...



Vores sekretariatsleder iblandt Berlingske Nyhedsmagasins Talent 100!!



Vores sekretariatsleder Franka er med i Berlingske Nyhedsmagasins særudgave om Top 100 unge talenter! Læs, hvad de siger om hende:

- Når Franka Abrahamsen i dag er sekretariatsleder for Københavns nye frivilligekorps, Cph Volunteers, og med til at stå for store events, er det langt fra tilfældigt. Hun er nærmest født til jobbet. Som storesøster i en søskendeflok på seks har hun været vant til at tage ansvar og planlægge. Franka Abrahamsen er uddannet komponist, og fra hun var helt ung, har hun arrangeret koncerter, været produktionsleder på festivaler og arbejdet med frivillige. Hun har været formand for DJBFA, komponisternes interesseorganisation, næstformand i KODA og arbejdet i et pladeselskab.

Ved store arrangementer som IOC kongressen og COP15 har den 30-årige organisator koordineret frivillige. Og gjort det rigtig godt ifølge Leif Chr. Mikkelsen, der er direktør i Team Copenhagen:

"Franka er et meget stort ledertalent, som med utroligt overblik har formået at styre forskellige komplekse opgaver. Hun har potentialet til at blive en central person i Københavns bestræbelser på at blive en metropol, der kan klare sig i konkurrencen om at tiltrække store, internationale events."

Taget fra Berlingske Nyhedsmagasins særudgave "Talent 100", 19-25 marts 2010, s.47


 

vi søger frivillige




Cph Volunteers | Byudvikling & Events | Nyropsgade 1, 3. sal | 1602 København V | T +45 33 66 66 48